Søg
  • Akira Magdalena Rose

De 7 Chakra; Din Kilde til Sundhed og Glæde.




Hvad er Chakra?


Chakra er et sanskrit ord der betyder "lysets hjul".


Chakraerne er energihjul eller hvirvler, der opsamler og fordeler energi i vores system blandt andet via vores nervebaner og meridianbaner.


Der findes et utal af chakra. De 7 fundamentale chakra i kroppen, er placeret i en lige linje fra vores haleben til toppen af vores hoved.

Hvert chakra styrer specifikke kropslige funktioner af organerne tæt på det område, hvor de befinder sig.

De findes i det æteriske legeme og overfører livskraftenergi til kroppen.


De svinger og vibrerer med forskellige frekvenser og det er den frekvens, der giver chakraet dets farve.

Jo højere chakra, jo højere frekvens.

Alle 7 chakra arbejder sammen. De arbejder også individuelt som en slags afleder, som transmitterer og modtager energi, fra jorden, vores hverdags-oplevelser og de kosmiske energier fra oven.


Såvel som energi afleder og modtager så lagrer vores chakra også energi fra vores minder, tanker, følelser, attituder og overbevisninger.


Alle disse har stor betydning for vibrationen af den associerede chakra og vores følelse af velvære.

En ubalance i vores chakra vil i vores hverdag udmønte sig i vores reaktioner og attituder overfor mennesker og situationer i vores liv.


Aggressioner, tilbagetrukkenhed, fastlåste meninger og overbevisninger eller anden usund opførsel er tegn på ubalance i dine energi centre.

Ved kroniske ubalancer i disse kan vi manifestere forandringer i vores energiniveau, foretage usunde beslutninger og valg i livet og eventuelle fysiske lidelser.


Når vores chakra er i balance vil det få en positiv indflydelse på vores fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle velbefindende.


Der findes forskellige metoder til at afbalancere sine chakra ( se blog om afbalancering af de 7 chakra), men først er det vigtigt at kende til og forstå deres funktioner.




De 7 Chakra.


1. Rod -chakraet;


Befinder sig nede ved halebenet. I balance kan vi føle en grundlæggende vilje til og mening med at være til.

Her er vores grundlæggende livskraft og realitetssans.

Både i forhold til det materielle og det følelsesmæssige.


Her har vi den jordforbindelse der gør vores tanker og følelser nærværende.

Balance i rodchakraet giver os evnen til at være og handle i den fysiske verden.


Vi føler en stærk forbundethed i os selv og vores ydre verden, som gør os i stand til at skabe et solidt fundament og manifestere en finansiel stabil tilværelse for os selv.


Ubalance her giver os en følelse af rodløshed og af ikke rigtig at høre til nogen steder.


Uden jordforbindelsen i rodchakraet kan vi glemme os selv og vores egne behov. Eller endda udvise en ekstrem selvcentrerethed.


Ubalance/blokering i rodchakraet kan give en afhængighed af ydre substanser såsom alkohol, sukker, cigaretter, mad og endda kærlighedsforhold der ikke er gode for os.


Farve: Rød


Sten: Blodsten, Rubin, Hematit, Agat, Onyx, Diamant, Fluorit.


Olie: kanel, Myrra, Ylang ylang, Sandeltræ


Element: Jord



2. Sacral-chakraet;


Befinder sig to fingerspidsers bredde under navlen.


Dette chakra er vores følelseshav. Her gemmer vi på de dybe følelser, som seksualitet og aggression, samt de kropslige og følelsesmæssige behov og lyster.


Vi gemmer mange af vores fortrængte følelser her. Meget af vores identitet kan være bygget på hvad man Kan og ikke Kan og hvad man Bør og ikke bør.


Mange af vores skyggesider findes her og vi lukker simpelthen af for dette chakra, for ikke at opleve disse skyggesider. (Se min blog om skyggesider)


Ubalancen kan også svinge den anden vej og man oversvømmes af sine følelser, dvs man fanges ind af andres stemninger, svinger meget følelsesmæssigt og handler kun ud fra følelserne.


Dette chakra har brug for balance i rodchakraet for at være i balance.

En god balance i sacral chakraet gør os i stand til at være spontane og kreative, både følelsesmæssigt og kropsligt.

Vores skabekraft udspringer fra dette chakra.


Farve: Orange


Sten: Agat, Calcit, Orange Topaz, Fluorit, Diamant


Olie: Jasmine, Orange, Mandarin, Neroli, ylang Ylang


Element: Vand


3. Solar Plexus;


Befinder sig i mellemgulvet i det bløde punkt under brystbenet.


Dette er vores kraftcenter!


Her kendes vi ved og gør brug af vores følelsesmæssige styrke.


Solar plexus bruger sacral chakraet som brændselstank.


Herfra giver vi udtryk for de følelser der er i sacral chakraet.


Det er fra solar plexus chakraet, at Jeg’et får sin kraft.


Her befinder ego’et sig på godt og ondt. Ego kan være opblæst eller det modsatte.


Med en god balance i de nederste chakra og i Solar plexus vil man kunne/turde stå ved sig selv og stå frem som dem vi er.


Vi bruger styrken herfra til at gøre det vi tror på og leve det liv vi ønsker.


Farve: Gul


Sten: Citrin, Smaragd, Topaz, Rav


Olie: Citrongræs, Eucalyptus, Bergamotte, Pebermynte


Element: Ild


4. Hjerte-chakraet;


Befinder sig lige i midten af brystbenet. Her mødes de nederste Chakra der har med det jordiske at gøre, med de øvre chakra der har med det spirituelle at gøre.


For at nå en dybere kontakt med hjerte chakraet skal der dannes en balance i de øvre chakra.( Hals, pineal og krone-chakra)

Hjerte chakraet er afhængig af Solarplexus chakraets evne til at bearbejde de følelser der er i Sacralchakraet.


Uden solar plexus hjælp vil hjerte chakraet oversvømmes af ubearbejdede følelser som det ikke kan gøre noget ved.

Dette kan give sig udslag ved indædt had, jalousi eller hævngerrighed.


Når hjertechakraet er i balance, vil de nedre chakra være underlagt dette. Dvs underlagt Selvet.

Den bliver en slags center for din sjæl.


Farve: Smaragdgrøn


Sten: Rosa kvarts, Rubin, Smaragd, Jade, Malakit, Diamant


Olie: Rose, Lavendel, Ylang Ylang, Bergamot, Cedertræ


Element: Luft


5. Hals-chakraet;


Befinder sig lige under strubehovedet. Dette center har med al vores kommunikation at gøre.

Udtryk såvel som at lytte.


Når der er balance her, har man ikke problemer med at udtrykke sin mening eller at udtrykke sig generelt.


Man er god til at kommunikere med andre og til at lytte.


Man hviler i sig selv.


Man kan udtrykke sig kunstnerisk.


I ubalance er man det modsatte, man kommunikerer dårligt med andre, både til at formidle og til at modtage.


Man kan også have en tendens til at holde følelser tilbage når der er ubalance her.


Farve: Blå


Sten: Turkis, Fluorit, Lapis Lazuli, Agat, Tanzanit


Olie: Frankincense, Ylang Ylang, Pebermynte, Geranium



6. Pineal Chakraet; " Det Tredje øje"


Befinder sig midt i af panden mellem øjenbrynene. Her har vores bevidsthed sæde.


Den er knyttet til det mentale fra hverdagstanker til den mere intuitive, nyskabende, anende del af vore tanker.


Denne kaldes også for det "tredje øje" da det er her vi kan ”se” og sanse det ikke fysiske.

Ved en ubalance/blokering her vil man have en tendens til at intellektualisere alting.


Tankerne vægtes fremfor følelserne og det intuitive.


Farve. Indigo blå


Sten: Amethyst, Lapis Lazuli, Månesten, Bjergcrystal


Olie: Rosmarin, Bergamot, Frankincense


7. Krone Chakraet;


Befinder sig på toppen af hovedet. Den er vores kontaktcenter til det spirituelle.


Når vi er i balance her, føler vi os èt med universet, alt og alle.


Vi har en følelse af taknemlighed for det, der er.


Vi er i kontakt med vores inderste essens (via hjertechakraet) og universet.


Vi husker hvem vi er foruden det materielle liv vi lever her på jorden.


Når vi er blokeret og afskåret her vil alt føles 3 dimensionelt, jordisk og materielt.


Dette kan give en følelse af tomhed og af at være alene.


Man lever kun ud fra egoet og med en frygt for døden og det der er "derude".


Man har en meget rigid tankegang og er lukket overfor det man ikke kan se og føle på


Farve: Violet, Hvid


Sten: Bjergkrystal, Amethyst


Olie: Lavendel, Lotus, Frankinscense; Myrra


Chakra-rettigheder:


Vi mennesker er oprindeligt skabt til at være lykkelige, sunde - og hele.


Det er vores livserfaringer, ikke-konstruktive tankemønstre og usunde vaner og adfærd, der kan bringe os en følelse af uforbundethed, sygdom og ulykke.


Hvert af de 7 chakra fungerer som en slags vejviser til, at udforske evt mønstre og oplevelser, der fører os længere væk fra vores medfødte ret til at være ”glade og sunde”.


At forstå og lære disse centre at kende bringer en dybere forståelse af, hvordan vores sind, krop og sjæl er forbundet.


Det er tid for os at vende tilbage til vores ultimative medfødte rettigheder som hele mennesker!


De medfødte Chakra rettigheder er som følger:

Krone; At Vide!


Pineal Chakra; At Se!


Hals Chakra; At Kommunikere!


Hjertechakra; At elske!


Solar Plexus; At Handle!


Sacral; At Mærke!

Rod; At Være Her!


Ved at proklamere dig din ret til disse 7 grundlæggende chakra rettigheder, er du godt på vej til at tage din fulde magt tilbage.


Denne magt vil åbne nye døre for dig på din rejse mod et sundt og lykkeligt liv!


Namaste


Annikka Emmanuella


Obs! Jeg tilbyder Chakra Healing sessions alene eller sammen med Healingsmassage, hvis du ønsker at arbejde endnu dybere med din healing.


Book din session her


48 visninger
 

©2019 by Blisslife Healing. Proudly created with Wix.com